AKTIVITETER

Torsdag den 09. februar 2023 kl. 19:30

Rasmus Rohde - Nordøstgrønland og Siriuspatruljen

Tidligere siriusmand og chef for Siriuspatruljen samt produktionsleder på
Troels Kløvedals dokumentarserie om den danske flådes historie vil fortælle
om Nordøstgrønland og baggrunden for oprettelsen af Siriuspatruljen. Der
vil blive vist smukke billeder og korte, spændende filmsekvenser.
Efter foredraget er der generalforsamling. Forslag, der ønskes behandlet
på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før.

Pris kr. kr. 120 for ikke-medlemmer, kr. 30 for kaffe og kage. // arr. Foredragsforeningen
Tilmelding senest

Tirsdag den 28. februar 2023 kl. 19:00

Hvad Grønlands indlandsis lærer os

Hør om hvad boringer ned i Grønlands indlandsis fortæller os om klimaet, skovafbrænding, vulkanudbrud m.m. i historisk og forhistorisk tid. De dybeste boringer ned i mere end 100.000 år gammel is giver viden om hvor meget havspejlet vil stige i fremtiden.

Hør om hvad boringer ned i Grønlands indlandsis fortæller os om klimaet, klimaændringer, skovafbrænding, vulkanudbrud, industrialisering m.m. i historisk og forhistorisk tid. Via boringerne trækker forskerne søjler af is op, såkaldte iskerner. Disse iskerner viser fx at Indlandsisen har mistet masse de seneste tyve år som en reaktion på den globale opvarmning der er sket. Denne afsmeltning har bidraget til at det globale havspejl er steget. Hvor meget vil havspejlet mon stige i fremtiden? Det giver de dybeste boringer, der når flere kilometer ned i lag af is der er mere end 100.000 år gamle, en idé om. De dybeste boringer i Indlandsisen finder fx is fra den sidste mellemistid, dvs. fra 130.000 til 115.000 år siden, kaldet Eem-tiden. Dengang var der 5 ⁰C varmere over Grønland end i dag, og smeltning af Indlandsisen i Eem-tiden bidrog med 2 m til den tids stigning af havspejlet. På trods af den store afsmeltning lå der stadig en stor iskappe over Grønland i hele Eem-tiden. Vi kan lære af Eem-tiden da den er en vigtig analog til det klima vi vil få over Grønland allerede i år 2100.

Pris kr. gratis //
Tilmelding senest

Fredag den 03. marts 2023 kl. 18:00

Koncert med Tradish, dans og spisning

Siden de blev dannet i 2009, har Tradish optrådt på hundredvis af scener på tværs af Europa. Bandet har mødt og genset et publikum, der værdsætter den åbne og personlige tilgang til den traditionelle irske musik, der kendetegner Tradish. Som en del af den levende irske musiktradition, spiller Tradish sig ind i en spændende og livsbekræftende blanding af det gamle og det nye, fortid og nutid, med en stærk forankring og respekt for rødderne.

Tradish er:
John Pilkington: vokal, guitar, bouzouki
Louise Ring Vangsgaard: violin, bratsch, vokal
Brian Woetmann: bodhrán, percussion, mandolin, vokal, stepping

 

Aftenen begynder med irsk mad, derefter koncert, dans, og mere koncert. Der vil bliver salg af irsk øl og irsk kaffe.

Tilmelding til middag før koncerten.

En rigtig irsk aften. Sæt kryds i kalenderen

Pris kr. koncert og middag kr. 225, koncert kr. 150 // tilmelding. Betaling på mobilpay 88090
Tilmelding gsriber@gmail.com senest 26/02/2023

Tirsdag den 07. marts 2023 kl. 19:00

Det er bare en virus

Virus er det mindste smitstof. Udenfor vores celler er det blot en livløs partikel uden eget stofskifte og evne til at formere sig alene. Det er blot en mikroskopisk ”pose” af protein indeholdende lidt genmateriale. Men så snart denne “pose” penetrerer vores celler sker der noget. Indeni i en celle kan virus nemlig overtage kontrollen og tvinge cellens maskineri til at lave tusinder af nye viruskopier.

På denne måde påvirker virus hele klodens økosystem: de inficerer alt – både mennesker, dyr, planter, svampe og bakterier. Virus er overalt. Men hvad er de for nogle, disse virus? Dem der rammer os mennesker, dem bør vi kende.

Coronaepidemien gjorde os særligt opmærksomme på én virus, men vi bliver alle udsat for en palette af dem igennem livet. Nogle virus er relativt fredelige, andre kan give alvorlige sygdomme – fra en almindelig forkølelse eller herpes til influenza, COVID-19, ebola, aids, abekopper og mange andre. Nogle virus nedkæmpes af vores immunsystem, andre bliver kroniske og kan forårsage mangeartede problemer. Der findes også virus vi kan blive vaccineret mod eller behandlet for, mens der er andre som vi efter bedste evne bør prøve at undgå.

Hør om de vigtigste kendetegn for virus, hvordan de opfører sig, hvordan klimaforandringer, migration og globalisering fører til udbrud og hvordan virusforskerne er nødt til at tænke og arbejde kreativt i kampen mod dem

Pris kr. gratis //
Tilmelding senest

Torsdag den 09. marts 2023 kl. 19:30

Den 8. dødssynd - tingsliggørelse af mennesker

v. overlæge og tidligere formand for Etisk Råd Ole Hartling.
De syv dødssynder var i middelalderens kristendom en samlet betegnelse
for hoved-synderne; hovmod, griskhed, utugt, misundelse, fråseri, vrede og
dovenskab. Fra vores tid kan en 8. dødssynd føjes til rækken:
”Tingsliggørelse”, hvor mennesket betragtes som en ting, dvs. som noget, der kan/skal håndteres. Det kommer der et brutalt, magtgennemsyret og alt for rationelt menneske- og livssyn ud af. Men mennesker er ikke ting, og tingsliggørelsen fortrænger medmenneskeligheden. Lige så rigtigt og godt det er at blive værdsat som menneske, ligeså forkert og skidt er det at blive værdisat.

Pris kr. kr 120 for ikke medlemmer, kr. 30 for kaffe og kage //
Tilmelding senest

Søndag den 19. marts 2023 kl. 11:00

Forårsloppemarked

Forårsloppemarked i egense forsamlingshus
Søndag den 19.marts kl 11-16
Boder med kreativt håndværk, legetøj, ALoe vera produkter, børne- og voksentøj, smykker samt ting og sager.
Cafeen er åben
Gratis trækture på ponyer udearealet v. Tankefuld rideklub
Henriks pølsevogn 
Gratis entre.

Pris kr. //
Tilmelding senest

Tirsdag den 21. marts 2023 kl. 19:00

Kaffe

Hør tre forskere fortælle om kaffe – om kaffeplantens biologi, dens dyrkning og bearbejdning til den kaffe vi drikker, om bæredygtig kaffe, om den betydning klimaændringerne vil få for fremtidens kaffe og om sundhedsaspekterne ved at drikke kaffe.

Kaffeplanten er en flerårig afgrøde med en enorm betydning globalt – både økonomisk og kulturelt. Det er kun nogle få arter af planten inden for slægten Coffea som dyrkes på tværs af troperne, men hvor kommer planterne oprindeligt fra, og under hvilke klimatiske betingelser trives de bedst? Botaniker Anders Barfod, som i mere end tre årtier har forsket i tropiske planteressourcer, vil give en bred indføring i kaffeplantens botanik – herunder de seneste årtiers udforskning af dens vilde slægtninge. Coffea-slægten illustrerer glimrende den store betydning af agrobiodiversitet for landbrugsproduktionen i en verden i stadig forandring. Du vil også høre om hvad kaffebønnen mere præcist udgør i frugten, og få en opskrift på hvordan man kommer fra den høstklare frugt på kaffebusken til den dampende kop kaffe som mange af os nyder hver dag.

Millioner af farmere i det såkaldte ’kaffebælte’ omkring Ækvator producerer nok kaffe til at vi, verden over, kan nyde over 31.000 kopper i sekundet. Det kræver et stort areal, og historisk set har kaffedyrkning ført til afskovning og tab af biodiversitet, men under visse forhold har kaffedyrkning i dag en helt anden rolle. Naturressourceøkonom Aske Skovmand Bosselmann vil fortælle om kaffens dyrkning og hvordan farmere verden over ikke bare producerer kaffebønner, men også økosystemtjenester som vi alle kan drage fordele af – bl.a. i forhold til klimaforandringer som i dag er et centralt emne inden for bæredygtig kaffe. Du får også et indblik i den nyeste forskning der skal sørge for at vi fortsat kan drikke kaffe i et forandret klima.

I foredraget sættes vores brug af kaffe også i et historisk perspektiv. Selve udviklingen i danskernes forbrugsmønster af kaffe, fra den blev introduceret i Danmark i 1665 til nu, har nemlig været meget bemærkelsesværdig. Og diabetes- og ernæringsforsker Kjeld Hermansen vil udfordre de mange påstande om hvordan kaffe påvirker kroppen. Man hører fx ofte udsagn som: ”Man skal passe på med ikke at drikke for meget kaffe”, ”Kaffe er usundt og kan fremkalde kræft og hjertekarsygdomme” og ”Kaffe kan afkorte livet”. Spørgsmålet er om dette er myter eller fakta? Kjeld Hermansen vil gennemgå hvordan kaffe påvirker dødeligheden samt de store folkesygdomme kræft, hjertekarsygdomme og type 2-diabetes. Og du vil få et indblik i hans forskningsgruppes arbejde med at belyse virkningsmekanismerne for kaffe på risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

Pris kr. gratis //
Tilmelding senest

Tirsdag den 28. marts 2023 kl. 19:00

Stjernernes vilde liv

Når vi ser op på stjernehimlen, ser vi stjerner i alle livsstadier, fra nye stjerner der lige er blevet dannet i interstellare gasskyer til rester efter stjerner hvis liv er endt i en voldsom eksplosion. Fra fødsel til død gennemgår stjernerne forskellige udviklingsstadier – alt efter deres masse og deres ydre og indre forhold. Men fælles for alle stjerners livscyklus, er at de dannes af støv og gas der trækker sig sammen og udsender lys i millioner eller milliarder af år, for så at ende deres liv kaotisk som ustabile stjerner eller ultimativt som supernovaer der udslynger støv og gas og giver liv til nye stjerner.

I løbet af foredraget vil du høre om stjernernes vilde liv og om nogle af de mere eksotiske typer af stjerner som findes ude i Universet. Du vil også høre om hvordan vi kan "kigge ind" i stjernerne ved at studere de lydbølger som de udsender – det som kaldes asteroseismologi. Hør også om hvad stjernernes "musik" fortæller os om deres indre.

Du vil få at se hvordan forskerne ”bygger" stjerner i en computer og hvordan man kan sammenligne dem med stjernerne i Universet og dermed blive klogere på hvordan de vil udvikle sig. Hør tilmed om nogle af de målinger og resultater forskerne har fået fra NASA’s rumteleskoper Kepler og TESS, ESO’s teleskoper i Chile og teleskoperne i SONG-netværket.

Til slut vil du komme med en tur rundt på stjernehimlen og se og høre om en række udvalgte stjerner i forskellige stadier af deres vilde og fascinerende liv.

Pris kr. Gratis //
Tilmelding senest

Tirsdag den 18. april 2023 kl. 19:00

Fremtidens RNA medicin

De fleste af os har fået RNA-medicin i form af en coronavaccine indeholdende mRNA, og effekten har langt henad vejen været meget tilfredsstillende. Med dette vellykkede startskud har RNA-forskere øjnet muligheden for at udbrede medicin baseret på RNA til mange andre sygdomme, og udviklingen af nye typer RNA-medicin er inden for de sidste par år eksploderet. RNA kan nemlig bruges til meget mere end at vaccinere mennesker.

Kemisk set er RNA meget lig DNA, som er den primære bestanddel i vores arvemasse, men RNA opfører sig anderledes og opfylder en helt anden rolle i vores celler. Dette gør at RNA i medicinsk øjemed har helt andre anvendelsesmuligheder.

RNA kan for eksempel hjælpe kroppen med at programmere sine immunceller til specifikt at angribe kræftceller. Det kan også kode for livsvigtige proteiner, som er beskadigede i forbindelse med genetiske sygdomme såsom cystisk fibrose og muskelsvind. RNA kan endvidere designes til at angribe og fjerne inflammatoriske stoffer i forbindelse med autoimmune sygdomme som diabetes og gigt.

Før RNA kan blive en udbredt del af vores medicinske behandlinger, er der dog en række problemer forskerne skal løse. Helt grundlæggende har vi fx brug for bedre metoder til at føre RNA-medicinen ind i kroppen. Metoder der sikrer, at RNA-molekylerne kan modstå kroppens forsvarssystemer og uskadt kan nå frem til målet.

Hør om den nyeste forskning i RNA-medicin, herunder om arbejdet i laboratoriet og hvordan forskere laver RNA og fører det ind i celler. Du vil også blive klogere på den RNA-medicin der findes allerede, og den forskning der potentielt kan bane vejen for at vi i fremtiden kan kurere sygdomme ved blot at indtage en RNA-pille.

Pris kr. Gratis //
Tilmelding senest

Tirsdag den 25. april 2023 kl. 19:00

Myrer

Er myrerne en større succes end menneskene? Måske. Det kommer an på hvordan man måler succes. De er i hvert fald væsentligt flere end os. For hvert menneske på jorden findes der 2,5 millioner myrer.

Myrerne bruger samme strategier som os: de er organiserede i samfund med dronninger, slaver og statskup og de kan regulere temperaturen i deres myretuer. De har sågar "opfundet” landbruget: de kan nemlig også holde husdyr. Hør hvordan myrerne bruger disse strategier og hvordan de udviklede dem lang tid inden mennesket opstod.

Myresamfundene er helt unikt organiserede som superorganismer hvor de enkelte myrer fungerer som organismens celler. Blot kan cellerne, i modsætning til vores egne celler, bevæge sig uafhængigt af hinanden. Den organisering betyder at en myre-superorganisme kan ændre form og være flere steder på samme tid. Forskellige kaster hos myrerne udgør superorganismens organer. Fx fungerer dronningen både som det hunlige og hanlige kønsorgan, og myrer, der kan sprænge sig selv i luften, kan agere immunforsvar. Myrerne er desuden i stand til at organisere deres millionsamfund helt uden ledere og ledelse. Ingen myre ved hvad der foregår, men det virker.

Vi skal også blive klogere på hvordan forskerne har haft held med at benytte myrer til at erstatte sprøjtegifte i frugtplantager og hvordan myren kan hjælpe os med at finde nye typer antibiotika der kan anvendes imod resistente sygdomsbakterier.

PS: Vidste du for øvrigt at en lille dansk myre er blevet til en af verdens dyreste fødevarer?

Pris kr. Gratis //
Tilmelding senest

Se tidligere aktiviteter